Anmeldelse: California Hotel i London centrum – Gratis morgenmad

california hotel london kings crossTuren gik endnu en gang til London i forrige uge. Denne gang valgte jeg ikke et af mine tidligere bookede hoteller i London, da jeg kun skulle være i London i knap 24 timer og havde brug for et hotel tæt på Camden Town og King’s Cross Station.

Læs min anmeldelse af The California Hotel i London her.

Jeg researchede godt og grundigt efter et hotel tæt på King’s Cross, hvilket ikke er svært at finde, men som altid, når man rejser til London, er det svært at finde et godt og billigt et af slagsen.

Valget faldt på The California Hotel, som vitterligt ligger lige ved King’s Cross, hvorfra der er utallige tubes, busser og tog rundt til hele London.

Se billeder, priser og bestil overnatning på The California Hotel her

Hotel med morgenmad i London centrum

hotel kings cross london

Receptionen på hotellet.

En af de primære årsager til, at valget faldt på netop dette hotel i London var, at hotellet både var placeret helt perfekt og så det faktum, at der var gratis morgenmad som havde fået gode anmeldelser.

Der er mange hoteller i London med gratis morgenmad, men det kan være svært at finde et billigt et af slagsen, hvor morgenmaden er mere end bare lidt toastbrød og syltetøj.

Når jeg skal booke et hotel klikker jeg mig altid ind på Hotels.com, indtaster mine rejsedatoer og tager et kig på det umiddelbare udvalg. Dér bliver man præsenteret for en række hoteller i forskellige prisklasser og der vil typisk også være hoteller, der er på tilbud i den givne tidsperiode, hvor man besøger en by.

Det er en ganske god måde at få overblikket over udvalget og priserne på hoteller – også f.eks. i London.

Skal du bruge et godt, billigt eller luksuriøst hotel i London? Læs min store guide til booking af hotel i London.

The California Hotel

the california hotel londonDenne gang faldt valget altså på en enkelt overnatning på The California Hotel.

Førstehåndsintrykket af hotellet var ganske glimrende; vi blev taget fint imod ved indgangen, hvor der både er en butler-type, der står klar til at hjælpe med bagagen, og personale i receptionsbaren.

Vi fik lynhurtigt klaret check-in og blev anvist til vores værelse (nummer 404), som desværre viste sig at ligge i kælderen af bygningen.

Det må jeg indrømme irriterede mig lidt, da jeg havde booket et værelse med 2 enkeltsenge på hotellet til ca 1100 kr. Det er altså dyrt for en enkelt overnatning og sædvanligvis får man en lavere pris, hvis man takker ja til et kælderværelse – her fik vi ikke valget, men blev bet tildelt kælderværelset.

Muligvis fordi, at jeg bookede overnatningen tæt på datoen – det er altid en god idé at booke i god tid, både for at få den billigste pris og det bedste værelse 🙂

hotel i london gratis morgenmad

Et af de andre værelser på hotellet – dette ser ganske fint ud.

Selve værelset var desværre også lidt uheldigt, hvis jeg skal tage de kritiske briller på. Her var tale om et virkelig småt rum med 2 (gode) senge og et tv. Hvis vi begge skulle op af sengen på samme tidspunkt ville vi ikke kunne gå fra seng til badeværelse på samme tid – det var der ganske enkelt ikke plads til. Generelt et flot, moderne værelse, men virkelig småt.

Badeværelset var egentlig ganske pænt, men nok med verdens mindste badekar 🙂

Når jeg kigger på hotellets billeder på Hotels.com (se direkte link i starten af dette indlæg), så tror jeg, at vi har været meget uheldige med netop vores værelse. Det ligner nemlig, at de fleste andre værelser har en klassisk, god hotelværelse-størrelse.

Fordele

  • Utrolig god beliggenhed lige ved King’s Cross station, hvorfor hele London kan udforskes. Læs evt dette indlæg om offentlig transport i London. Derudover kan man også gå til rigtig mange seværdigheder i London.
  • God og gratis morgenmad på hotellet.
  • Generelt god service – hurtig ind og ud checkning samt imødekommende personale.
  • Gratis te/kaffe på værelset.

Ulemper

  • Virkelig småt værelse, hvis man er uheldig.
  • Prisen: vi betalte 1100 kr for en enkelt overnatning. Dog står prisen helt ned til 700 kr, så tag et kig på hotellet via mit link i starten af dette indlæg og indtast dine egne rejsedatoer, hvis du overvejer at booke dette hotel.

Konklusion:

The California Hotel i London er egentlig et ganske glimrende hotel med fantastisk beliggenhed. Jeg kunne sagtens finde på at booke dette hotel igen, hvis jeg skal bruge et hotel lige ved King’s Cross og gerne vil have gratis morgenmad inkluderet.

Skulle jeg på en længere storbyferie i London ville jeg dog nok tage et kig på et hotel eller en ferielejlighed, som er beskrevet i denne store guide.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *