De 5 største fodboldbyer i Storbritannien

EnglandEngland og dermed Storbritannien er og bliver fodboldens hjemland og briterne er om noget et folkefærd, som er bidt af en gal fodbold. England en af de stærkeste fodboldligaer i verden, nemlig Premier League. Men hvilke byer er egentlig de største fodboldbyer?

I denne artikel har vi ikke opgjort byerne efter indbyggertal, antal klubber eller titler. I samarbejde med VisitFootball.dk har vi regnet på byernes samlede stadionkapacitet og du får her de fem største fodboldbyer i Storbritannien, målt efter samlet tilskuerekapacitet*.

1. London – (måske) verdens største fodboldby

Samlet stadionkapacitet (inkl. Wembley): 393.784 tilskuere.

wembley

Englands hovedstad og måske verdens mest populære fodboldby. Inden anden storby har så mange professionelle fodboldklubber som London. Oveni er London hjemsted for et af verdens mest legendariske og berømte stadions, nemlig Wembley. Wembley har i dag kapacitet til 90.000 tilskuere efter sin ombygning fra 2002-2007, hvilket gør det til næststørste stadion i Europa, kun overgået af Camp Nou i Barcelona.

Klubber i London: Arsenal FC, Chelsea FC, Tottenham Hotspur, West Ham United, Millwall FC, Charlton Athletic, Crystal Palace, Queens Park Rangers, Fulham FC og Brentford FC.

2. Glasgow – en by delt af religion og politik

Samlet stadionkapacitet (inkl. Hampden Park): 173.270 tilskuere.

Celtic-park

Glasgow er fodboldmæssigt mest kendt for det klassiske ‘Old Firm’ opgør mellem Celtic og Rangers, samt alt hvad der hører med under overfladen, af religiøse og politiske konflikter, som især de to klubbers fans har taget til sig. Derudover er Glasow hjemby for den mindre og mere ukendte klub, nemlig Partick Thistle. En klub hvis fans er blevet kendt for at synge “f*** the pope and f*** the queen” med reference til konflikten mellem de to store Glasgow-klubber, som de stiller sig udenfor.

Klubber i Glasgow: Rangers FC, Celtic FC og Partick Thistle FC.

3. Manchester – the Red Devils og the Sky Blues

Samlet stadionkapacitet: 122.343 tilskuere.

Old-Trafford

Manchester er delt mellem hhv. United og City. United vandt op gennem 1990’erne og under Alex Ferguson alt hvad der var at vinde, både i England og Europa. Imens stod City voldsomt i skyggen af ‘storebror’. I dag er rollerne mere ligeværdige. De nyrige City er flyttet til et nyt og moderne stadion og man har brugt enorme summer på at opruste spillertruppen til et niveau, hvor de kan spille med i top af både engelsk og europæiske fodbold.

Klubber i Manchester: Manchester United og Manchester City

4. Liverpool – den røde og blå Beatles-by

Samlet stadionkapacitet: 84.848 tilskuere.

Anfield

Liverpool er måske den mest stolte fodboldby i hele Storbritannien. Gennem 70’erne og 80’erne havde Liverpool FC deres storhedstid og vandt alt hvad der var værd at vinde. I dag er det noget længere mellem titlerne. Trods dét, er klubben stadig en af de mest populære i verden. ‘Bysbørnene’ fra Everton har altid stået lidt i skyggen af Liverpool FC når det galt titler og berømmelse, men nærmest også bogstavelig talt, idet Evertons hjemmebane Goodison Park ligger under 1 kilometer fra Anfield Road.

Klubber i Liverpool: Liverpool FC og Everton FC.

5. Birmingham – Villa vs. City

Samlet stadionkapacitet: 72.698 tilskuere.

Villa-park

Trods det at Birmingham City bærer byens navn, er det Aston Villa der er ‘storebror’ i Englands næststørste by. I dag spiller Aston Villa i Premier League, mens Birmingham City befinder sig i The Championship. Sammenlignet med de fire foregående byer, kan Birmingham ikke prale af at have helt samme fyldte pokalskabe og verdensberømmelse som fodboldby. Seneste titel til Villa ligger i 1982, hvor man til gengæld også vandt, dét der i dag hedder Champions League. City seneste titel er fra 2011, hvor man vandt den engelske League Cup.

Klubber i Birmingham: Aston Villa og Birmingham City.

Wild card

Millenium Stadium i Cardiff har tidligere været brugt til kampe for det walisiske landshold, men i 2010 flyttede landskampe til det nybyggede Cardiff City Stadium. Den samlede stadionkapacitet i Cardiff er 107.780 tilskuere inkl. Millenium Stadium, men da det ikke længere benyttes til fodboldkampe, er det ikke talt med i vores beregning.

* Stadions er talt med, hvis klubben spiller i den bedste eller næstbedste række, samt nationalstadions som benyttes til fodbold.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *