Edinburgh

Edinburgh er hovedstaden, men Glasgow er også et besøg værd.

Jeg bor lige nu i Edinburgh og skønt det er en helt fantastisk by, er der mere at komme efter i Skotland – f.eks. den større Glasgow, som ligger ganske tæt på og kan nåes på en times tid fra centrum af Edinburgh.

Afstanden fra de to største byer i Skotland er ca 75 kilometer:

I denne guide tager vi et kig på, hvordan du kommer fra Edinburgh til Glasgow & du får samtidig links til at booke billetter hjemmefra, så du er sikker på at få de billigste billetter.

Priserne på transport i Storbritannien stiger nemlig ofte jo nærmere afgangsdagen man kommer.

Du kan, naturligvis, også bruge denne guide, hvis du skal den anden vej – fra Glasgow til Edinburgh.

Hurtigst: tog fra Edinburgh til Glasgow

tog i skotland Den hurtigste måde at komme fra Edinburgh til Glasgow er, ikke overraskende, med toget. Toget standser ikke for (bil)køer og er meget sjældent forsinket. Hvis du blot vil hurtigt fra Edinburgh til Glasgow, kan du derfor med fordel vælge at købe en togbillet.

Det tager enten 51 minutter eller 1 time & 7 minutter at komme fra Edinburgh Waverley (se på kort) til Glasgow. 51 minutter til Glasgow Queen Street (se på kort) og 1 time & 7 minutter til Glasgow Central (se på kort).

Der er få hundrede meters afstand mellem Queen Street og Central, så det gør ikke den store forskel hvilken station du ender på.

Prisen for en togbillet fra Edinburgh til Glasgow svinger efter udbud/efterspørgsel. Det giver derfor rigtig god mening at få købt billetten hjemmefra, så snart du ved, du skal bruge den.

Priserne ligger dog typisk et sted mellem 8 og 13 pund, som skærmprintet herunder viser:

edinburgh til glasgow

Køb togbilletter online hjemmefra

Jeg anbefaler at købe togbilletten hjemmefra via Train Genius, hvor ovenstående skærmprint også er fra. Jeg benytter altid Train Genius, når jeg køber togbilletter i Storbritannien.

Man køber billetten og modtager så en kode, der skal indtastes i en billetautomat på stationen og så bliver ens billet printet. Såre simpelt.

Indtast dine rejsedatoer og se aktuelle priser samt afgangstider på turen fra Edinburgh til Glasgow – gå til Train Genius her.

Billigst: bus fra Edinburgh til Glasgow

bus i storbritannien Hvis du gerne vil spare lidt penge på transporten, skal du tage bussen mellem de to byer. Der er mange forskellige private busselskaber, der kører ruten mellem Edinburgh og Glasgow.

Jeg anbefaler dog altid National Express, når det kommer til busture i Storbritannien. Jeg har kørt med National Express mange gange f.eks. fra lufthavnene omkring London og det fungerer bare hver gang.

Man køber sin billet hjemmefra og møder op ved bussen 10-15 minutter før afgangstid med fuld tillid til, at bussen afgår til tiden – det gør de nemlig (næsten) altid.

Turen fra Edinburgh Bus Station (få hundrede meter fra tidligere nævnte Edinburgh Waverley, se på kort her) til Glasgow Queen Street (se på kort) tager ca 1 time & 20 minutter. Det er således ikke meget langsommere end toget.

Prisen for en busbillet fra Edinburgh til Glasgow er enten 5 eller 7.50 pund, som skærmprintet fra National Express viser her:

bus fra edinburgh til glasgow

Køb busbillet online hjemmefra

Som skærmprintet herover viser, kan der ofte være udsolgt, så det er en rigtig god idé at booke billetten hjemmefra. Dette gøres online på National Express hjemmeside, der er ganske nem at navigere på.

Indtast blot, at du skal fra Edinburgh til Glasgow og dine rejsedatoer, så får du en oversigt over afgange – gå til National Express her.

Så for at opsummere: toget er hurtigst og bussen er billigst. Valget er dit 🙂

Som tidligere nævnt bor jeg pt i Edinburgh, så hvis du har et spørgsmål kan jeg højst sandsynligt godt hjælpe. Skriv blot en kommentar under indlægget her.

Andre indlæg om Edinburg:

Planlæg din rejse 👇🏻

  • Hotels.com er min foretrukne hotel-booking portal med gode tilbud og prisgaranti
  • London Box Office er det bedste sted at købe billige musical billetter til de bedste shows i London
  • Get Your Guide er en portal, hvor du kan booke billetter til seværdigheder, udflugter på rejsemål og diverse transportbilletter
  • Omio er den bedste portal til at købe tog- og busbilletter i Storbritannien
  • Rentalcars.com er det bedste sted at få overblikket over priser på lejebiler i Storbritannien