koncert Jeg er netop kommet hjem fra en weekend i London med drengene. Lad det være sagt med det samme; selvom det billigt at komme til London, så er byen ret dyr, når ens primære kilde til væske er øl.

Herunder kan du læse om vores herretur til London og måske blive inspireret, hvis du selv skal med drengene til London.

Sådan planlægger du din egen herretur til London

Først og fremmest skal I finde billige flybilletter. Dertil anbefaler jeg flysøgemaskinen Momondo, hvor I ganske enkelt indtaster jeres afgangs- og hjemkomstdage. Herefter får I en lang liste over afgange og priser på flybilletter.

Næste trin er at finde et billigt hotel, hostel eller en ferielejlighed. I kan evt. tage et kig på min store guide til hoteller og ferielejligheder i London her. Alternativt kan I selv søge blandt flere hundrede billige overnatningsmuligheder i London på Hotels.com lige her.

Når I har booket jeres hotel/hostel/ferielejlighed, skal I sørge for at finde transport fra lufthavnen til London. Og så er I ved at være klar! Herunder kan I læse om min & 4 venners herretur til London.

Fredag i London

Vi ankom til vores hostel ved 19 tiden fredag aften. Sædvanligvis når jeg skal til London, booker jeg et hotel eller en ferielejlighed, men i og med, at vi var på en mere eller mindre budget-venlig tur, faldt valget på St Christophers Inn i Camden. Se det hos Hotels.com her.

hostel london Mere eller mindre succesfuldt valg; vi bookede et 6-mands værelse for os selv, så vi var forberedte på, at det blot var et standard hostel-værelse med køjesenge. Dog var vi uden toilet på værelset, hvilket jeg (der bestilte) ikke havde spottet. Vi endte på ca 600 kr pr mand for 2 overnatninger, hvilket er i den høje ende for den “komfort”.

Da vi checkede in havde receptionisten ikke styr på vores bestilling, så det trækker også en del ned. Desuden fik vi et værelse lige over baren/pubben i stue-etagen, hvilket gjorde det helt umuligt at sove før den lukkede kl 02 – men det er måske meningen 🙂

cider tap Efter at have smidt taskerne hoppede vi i en Uber et par kilometer sydpå til en af mine foretrukne barer i London – Cider Tap. En meget speciel bar, beliggende lige ved Euston Station, der udelukkende serverer cider på fad.

Opdateret 2020: Cider Tap er desværre lukket.

Og her taler vi altså ikke om den forfærdelige Strongbow, men derimod om cider af utrolig høj kvalitet. Hvis du slår vejen forbi, så prøv pære-cideren (der er også lidt højere procenter i 😉 ).

Efter at have “saftet cider” tog vi et kort smut forbi vores hostel for at skifte tøj og drikke noget mere cider inden turen gik til o2 Academy Islington, hvor der var indie rock fest. Jeg havde forklaret mine venner om stedet med betegnelsen “Londons svar på A-bar”, hvilket de endte med at give mig ret i. På dagen (hver fredag) er der Propaganda, hvilket i bund og grund er en diskoteksaften, hvor der er en overvægt af britisk rockmusik på anlægget – lige noget for mig 🙂 En ganske sjov aften med masser af shots og drinks til habile priser.

Lørdag i London

Lørdag var i forvejen udråbt til ‘store sightseeing dag’ og jeg havde bl.a. booket et besøg hos Sky Garden London, så vi kom hjem med lidt andre synsoplevelser end bunden af vores pint-glas. Sky Garden nåede vi dog aldrig forbi – dertil smagte øllet ganske enkelt for godt 🙂

Vi startede dagen med at drikke morgenmad på De Hems Dutch Café Bar, der på trods af det fine navn, egentlig blot er en klassisk britisk pub i Soho – omend den eftersigende skulle være hollandsk. Glimrende udvalg af øl og en rigtig god fish & chips!

London big ben Fra pubben i Soho spankulerede vi via Leicester Square og Trafalgar Square ned til Westminster Abbey. Vi havde et par drenge med på herreturen, der ikke havde besøgt London før, så naturligvis skulle vi da forbi Big Ben og London Eye.

Ved siden af London Eye smuttede vi ind i Underbelly Festival – en lille byhave-agtig park opstillet til sommeren i London. Ganske hyggeligt, hvis man er på de kanter, men gerne vil undslippe de mange horder af turister.

Koncert i London

Jeg har tidligere skrevet et indlæg om koncerter i London her på bloggen – lørdag aften skulle vi naturligvis også til en. Så hurtigt hjem forbi vores hostel, drikke en cider og videre på Masala Zone. Masala Zone er en kæde af indiske restauranter, som findes en del steder i London. Jeg har efterhånden spist der en del – ganske solid indisk mad til fine priser.

En pre-gig pint på den legendariske Good Mixer pub i Camden og herefter over på det ligeså legendariske spillested, Electric Ballroom, hvor the Rifles spillede op til dans.

Efter den fremragende koncert stak jeg til køjs mens mine venner fortsatte festen på Koko, hvor der var endnu en indie disco aften.

Transporten til Luton dagen efter foregik med bus. Vi var sindssygt heldige, da vi ikke havde bestilt busbillet hjemmefra og “vores” National Express bus var komplet udsolgt (kl 05 om morgenen), men heldigvis kom der en bus fra Terravision kørende lige bag ved.

10:30 landede vi i København igen – med ondt i hovedet. Det er svært at indkapsle de mange sjove ting, der sker på en herretur til London i et indlæg, men nu har jeg i hvert fald fået nævnt en række fine pubber 🙂

Hvis du har spørgsmål til London, så fyr endelig løs herunder.

Planlæg din rejse 👇🏻

  • Hotels.com er min foretrukne hotel-booking portal med gode tilbud og prisgaranti
  • London Box Office er det bedste sted at købe billige musical billetter til de bedste shows i London
  • Get Your Guide er en portal, hvor du kan booke billetter til seværdigheder, udflugter på rejsemål og diverse transportbilletter
  • Omio er den bedste portal til at købe tog- og busbilletter i Storbritannien
  • Rentalcars.com er det bedste sted at få overblikket over priser på lejebiler i Storbritannien