I denne artikel ser vi nærmere på nogle af de bedste alternative overnatningsmuligheder i Skotland.
Jeg har boet i Skotland, rejser ofte tilbage dertil og kender derfor landet rigtig godt. Skotland byder naturligvis på helt unikke naturoplevelser, så hvorfor ikke også overnatte et lidt specielt sted og ikke blot på endnu et kedeligt hotel?
Herunder har jeg fundet en række alternative overnatningsmuligheder på spændende lokationer i Skotland.
En hytte i Glencoe
Glencoe er et af mine absolutte yndlingsområder i Skotland. Her er simpelthen noget af den smukkeste natur og det er den perfekte base for dig, der gerne vil ud at vandre i det skotske højland.
Hytten jeg har fundet ligger ud til Loch Leven, hvor jeg faktisk bor på hotel i denne video:
Camping Pod på Isle of Skye
Når man tager på roadtrip fra Edinburgh til Isle of Skye kommer man naturligt forbi Glencoe og jeg har efterhånden taget denne køretur et par gange.
Det har jeg fordi Isle of Skye simpelthen tryllebinder mig hver gang jeg krydser broen fra fastlandet til den afsindigt smukke ø.
Hvis du overvejer en rejse til Skotland og gerne vil opleve den smukkeste natur, så er du nødt til at tage til Isle of Skye. Simpelthen.
Se min video fra Isle of Skye her:
Den eneste ulempe ved øen er, at der ikke er voldsomt mange overnatningsmuligheder.
Det er jo egentlig positivt fordi det betyder, at der ikke vrimler med turister som på hovedgaden i Edinburgh, men omvendt så er det ikke sådan at man bare kan komme op og finde en campingplads som i Danmark.
Jeg har dog fundet et spændende sted, hvor man får sin egen camping pod tæt på det smukke Dunvegan Castle.
Se flere billeder og book din egen camping pod her.
Overnat på den skotske Route 66 (NC500)
De fleste kender til ideen om at tage på roadtrip i USA, hvor man ikke kommer udenom Route 66. Skotland har dog deres eget svar på Route 66, nemlig NC500, der står for North Coast 500.
Jeg har ikke selv taget køreturen på de 500 miles, men det står højt på min bucket-list, da man her kommer helt ud i den skotske ødemark og det virker til, at man får nogle helt unikke naturoplevelser højt mod nord i Skotland.
Der er naturligvis masser af B&B’s og små hoteller på landevejene, men igen har jeg holdt et billigt camping-fokus, så her er endnu et en såkaldt Camping Pod, der ligger på NC500.
Rigtig god fornøjelse med at udforske Skotland.
Planlæg din rejse 👇🏻
- Booking.com er min foretrukne hotel-booking portal med gode tilbud og prisgaranti
- London Theatre Direct er det bedste sted at købe billige musical billetter til de bedste shows i London
- Get Your Guide er en portal, hvor du kan booke billetter til seværdigheder, udflugter på rejsemål og diverse transportbilletter
- Omio er den bedste portal til at købe tog- og busbilletter i Storbritannien
- Rentalcars.com er det bedste sted at få overblikket over priser på lejebiler i Storbritannien