Det er både billigt og hurtigt at flyve fra Danmark ( førstnævnte i særdeleshed København) til Edinburgh i Skotland.

Lufthavnen i Edinburgh er placeret ganske tæt på centrum af byen, så det er ikke svært at komme fra lufthavnen til selve Edinburgh

Her kan du læse, hvordan du kommer fra Edinburgh lufthavn til centrum af den skotske hovedstad.

Billigst: bus fra lufthavnen til Edinburgh

Der går flere typer af busser fra lufthavnen til Edinburgh centrum, men den mest udbredte er nok Airlink 100, der kører fra lufthavnen mod Waverley Bridge i Edinburgh centrum hvert 10. minut.

Waverley Bridge er placeret lige ved Waverley Station lige i centrum af Edinburgh, mellem Old Town og New Town. Du vil således være i gå-afstand til de fleste hoteller i byen. Du kan også vælge at gå de få meter direkte til Princes Street og shoppe løs 🙂

Turen tager 30 minutter og koster 4.50 pund og 7.30 for en returbillet.

Personligt booker jeg altid så meget af min transport hjemmefra, da det både giver ro i sjælen og samtidig sikrer mig en plads i bussen – jeg har tidligere prøvet at blive nægtet adgang, da der kun var plads til passagerer, som havde booket lufthavnstransport hjemmefra.

Det er ikke særlig morsomt – specielt ikke, hvis det er nat og man virkelig har brug for at nå sit fly hjem til Danmark. Jeg har lært lektien og booker nu altid min lufthavnstransport hjemmefra! 😀

Køb billet til transporten fra lufthavnen til Edinburgh hjemmefra

Du kan booke din busbillet fra lufthavnen til Edinburgh centrum online hos GetYourGuide.

Når du booker lufthavnstransport via VisitBritain får du en voucher leveret direkte på mail med det samme. Voucheren skal printes ud og ombyttes til en busbillet, når du ankommer til Edinburgh. Hvis du ikke køber en returbillet kan du dog blot boarde bussen med din voucher, som dér byttes til en billet.

Køber du en returbillet, så du kan komme tilbage fra Edinburgh til lufthavnen, skal du bytte billetten i billetkontoret, der dog er super nemt at finde – det ligger lige ude foran terminalen, så det er svært at overse.

Bussen fra Edinburgh Lufthavn er den billigste transportform og også den mest udbredte. Airlink har kørt busser fra lufthavnen til centrum i mange år og der er dermed fuldstændig styr på alle procedurer.

Jeg anbefaler alle, der rejser til Edinburgh at benytte den glimrende Airlink service 🙂

I min store videoguide til Edinburgh viser jeg, hvordan man finder Airlink bussen (og meget mere):

Har du styr på overnatning i Edinburgh? Læs min store guide til hotel & ferielejlighed i Edinburgh.

Tram fra lufthavnen til Edinburgh

Det er også muligt at tage med tram (sporvogn) fra lufthavnen til Edinburgh centrum. Herunder kan du se, hvor sporvognen stopper på sin rute mod Edinburgh centrum:

Trams kører hvert 8.-12. minut og turens længde afhænger naturligvis af, hvor I vælger at stå af, men det tager eksempelvis ca 35 minutter ind til Haymarket i centrum af Edinburgh.

Billetter kan købes i billetautomater ved stoppestedet i lufthavnen. Prisen er 5 pund & 8 for en returbillet.

Der findes også en ‘Transport for Edinburgh’ app til iPhone, hvor man kan købe billetter til både tram og busserne i Edinburgh – dog ikke den føromtalte Airlink-lufthavnsbus. Vær dog opmærksom på, at man ikke kan købe billet til f.eks. to personer i app’en.

Taxa fra lufthavnen til Edinburgh

Det er naturligvis også muligt at tage en taxa fra lufthavnen. Prisen for en tur fra lufthavnen til centrum vil ligge på omkring 20-25 pund alt afhængig af trafikken. Turen tager ca 25 minutter – igen, naturligvis afhængig af trafikken 🙂

Min kammerat Jeppe fortæller mig, at man kan booke en taxa hjemmefra her: https://storbritannien.dk/link/minicabit-edinburgh 

Personligt tager jeg meget sjældent en taxa fra lufthavnen til Edinburgh, når der nu er så gode alternativer som Airlink-bussen og tram, som faktisk ikke tager mere end 10 minutter længere end taxaen.

De fleste, der skal på storbyferie i Edinburgh booker hotel i enten Old Town eller New Town, som man kan nå på 10 minutter fra f.eks. Waverley Bridge, hvor Airlink-bussen stopper.

Har du spørgsmål til transporten fra lufthavnen til Edinburgh? Skriv en kommentar herunder 🙂

Har du styr på de mange seværdigheder & oplevelser i Edinburgh?

Tag eventuelt et kig på udvalget af attraktioner online hjemmefra – der er tit penge at spare ved at købe billetter hjemmefra. Derudover sparer man ofte også tid, da der er en speciel kø til ‘pre booked’ billetter.

Se udvalget af alle seværdigheder & attraktioner i Edinburgh hos GetYourGuide her.

 

Planlæg din rejse 👇🏻

  • Hotels.com er min foretrukne hotel-booking portal med gode tilbud og prisgaranti
  • London Box Office er det bedste sted at købe billige musical billetter til de bedste shows i London
  • Get Your Guide er en portal, hvor du kan booke billetter til seværdigheder, udflugter på rejsemål og diverse transportbilletter
  • Omio er den bedste portal til at købe tog- og busbilletter i Storbritannien
  • Rentalcars.com er det bedste sted at få overblikket over priser på lejebiler i Storbritannien