Selvom der blot er godt 500 km i fugleflugtslinje mellem det vestligste punkt i Danmark omkring Esbjerg og det østligste punkt i Storbritannien ved Norwich, så er der ret så markante forskelle i de to landes kulturer, når man først kigger landene efter i sømmene.
Det gør sig gældende i stort set alle former for kulturelle lag mellem de to nationer, om det så er måden, som vi tiltaler hinanden på, måden vi kører bil, måden vi går i byen, eller måden vi spiller på.
I denne lille artikel ser vi nærmere på et lille udpluk af sjove og skæve forskelle mellem den britiske og danske kultur.
Indhold
Spillekultur
I Danmark var spillekulturen herhjemme i lang tid præget af den danske stats spillemonopol. Dansk Tipstjeneste (senere Danske Spil) stod alene med hele udbuddet af spil til danske kunder fra 1947 og frem til starten af 2000.
Den ekstreme monopolperiode bevirkede, at hele spillesystemet i Danmark ikke udviklede sig synderligt, eftersom der ikke var behov for det.
Dansk Tipstjeneste havde ingen konkurrenter og leverede derfor blot sin klassiske tipsseddel med 13 kampe til danske spillere årti efter årti. Helt anderledes stod det til i Storbritannien, hvor et væld af bookmakere igennem tiden har sørget for, at briterne har haft vidt forskellige betting alternativer.
I dag er danskerne kommet lidt efter det med online casino og sportsbetting, men Storbritannien har og vil længe være klart mere veludviklet spilleapparat.
Mere te, mindre kaffe
Danskerne elsker kaffe og har nu gjort det i en lang række år. Mange udlændinge er chokeret over at høre præcist, hvor meget kaffe, danskerne drikker i løbet af en dag, og hvornår på dagen, det foregår.
For det foregår for mange danskere netop morgen, middag og aften. Briterne derimod har på ingen måde samme afhængighedsforhold til kaffe. Men her indtages te tværtimod, som var det kaffe for en dansker.
Det er især de britiske koloni-rødder i Indien, som i tidernes morgen lagde kimen til englændernes senere storforbrug af te.
En opgørelse fra 2016 viste, at englænderne er det tredje mest te-drikkende land i verden med et indtag på 1,94 kg the per indbygger per år. Til sammenligning forsvinder Danmark nærmest helt ud af tabellen med blot 0,15 kg te per indbygger per år.
Tiltaleformer og høflighed
Briterne har en helt anden tiltaleform og adresserer langt kraftigere folk i køn, civil status, profession og lignende. Man går højt op i at få tiltalt folk med de rette titler, hvorimod man i Danmark på ingen måde har samme høflige indgangsvinkel til nye mennesker.
Her er alle stort set dus, og man har for længst slettet brugen af Hr, Fru og Frøken i daglig tale. Men det gør sig ikke gældende i Storbritannien.
Briterne har i det hele taget klart mere høflig tilgang til fremmede mennesker, hvor danskerne altid har praktiseret en klart mere bramfri og direkte tone.
Finurlige sproglige forskelle
Det kræver ikke raketvidenskab at slå fast, at engelsk og dansk er to vidt forskellige sprog. Men udover den åbenlyse lydmæssige forskel på sprogene, så er der også visse steder en klar forskel på brugen af dem.
I Danmark har vi efterhånden nærmest droppet samtlige hilseformer og har kogt ‘goddag’, ‘god eftermiddag’ og ‘godaften’ ned til et simpelt ‘hej’.
I Storbritannien bruger man stadig de gamle hilseformer overfor fremmede mennesker, mens et ‘hej’ mellem venner og bekendte ofte formes via et ‘How are you?”.
I et sådant møde ender mange danskere ofte med at se lidt akavet ud, da de netop tror, at der bliver spurgt decideret til, hvordan vedkommende har det.
Forskellige former for natteliv
Alle elsker fest og mange elsker lidt alkohol i ny og næ. Det er også tilfældet i både Storbritannien og Danmark, men forskellen ligger mere i, hvordan det hele løber af stablen. I Danmark har man nogen af Europas mest liberale lukketider, hvad angår barer og diskoteker.
Man kan her holde åbnet helt frem til 06.00 om morgenen visse steder. I Storbritannien findes der også enkelte diskoteker, som holder åbent til sent (05.00), men der er langt færre af dem end i Danmark. Briterne går i stedet meget på pub, og disse lukker alle steder klokken 24.00.
Det er ikke ualmindeligt, at en tur i byen kan stoppe lidt over midnat for en brite, mens en dansker ofte kan blive ude til den lyse morgen grundet den helt anderledes og klart mere liberale lovgivning om lukketider i nattelivet.
Til sammenlignet med briterne har danskerne dog en tendens til at komme senere ud ad døren og i byen.
Planlæg din rejse 👇🏻
- Booking.com er min foretrukne hotel-booking portal med gode tilbud og prisgaranti
- London Theatre Direct er det bedste sted at købe billige musical billetter til de bedste shows i London
- Get Your Guide er en portal, hvor du kan booke billetter til seværdigheder, udflugter på rejsemål og diverse transportbilletter
- Omio er den bedste portal til at købe tog- og busbilletter i Storbritannien
- Rentalcars.com er det bedste sted at få overblikket over priser på lejebiler i Storbritannien