Flybillet til London – Hvilken lufthavn skal man flyve til?

heathrow lufthavnVil du vide, hvilken lufthavn du bør købe flybillet til, når du skal til London?

Så læs videre i denne guide – der kan nemlig være en del tid & penge at spare, når det kommer til valg af lufthavn.

Udnyt min ekspertise – jeg har startet mit eget rejseselskab (medlem af Rejsegarantifonden), hvor jeg skræddersyer rejser til London. Jeg sørger for alt fra hotel til lufthavnstransport og billetter til seværdigheder & musicals. Det eneste du selv skal booke er flybilletterne.

Få et gratis & uforpligtende rejseforslag til din rejse til London hos Rejsekris Tours her.

Lufthavne i London

Herunder har jeg samlet en oversigt over de lufthavne, der findes i og omkring London. De er rangeret efter afstanden til Trafalgar Square (i bil via Google Maps), som ofte nævnes som Londons absolutte centrum.

London City Airport

Den absolut mest centrale lufthavn i London, men samtidig den klart dyreste at flyve til. I skrivende er der da heller ingen direkte fly fra København til London City Airport.

Lufthavnen er beliggende i Docklands-området, hvor jeg ved, at mange danskere (desværre) booker hotel i London – hotellerne derude er nye og gode, men så langt fra centrum af London, at ingen gider bo der og priserne sættes derfor ned, hvilket resulterer I, at en del danskere ender med at overnatte derude, men blot bruger endnu flere penge & tid på at pendle ind til seværdighederne i London.

Mere læsning om emnet i min guide: Hvor skal man bo i London?

Heathrow Airport

Det bedste valg, hvis man gerne vil have en billig flybillet til London og lande relativt tæt på centrum. Det er muligt at komme fra Heathrow til Paddington St i det centrale London på kun 15 minutter! Derudover kører der også undergrundsbane hele vejen fra Heathrow til central London, så man for ca 6 pund kan komme ind til London på ca 45 minutter.

Det er langt billigere end alle de næste lufthavne på listen. Køb derfor hellere en flybillet, der er lidt dyrere, men som er til Heathrow – du sparer tid og penge på lufthavnstransporten.

Læs min guide til transport fra Heathrow til London her.

Gatwick Airport

Mit faste 3. valg af lufthavn i London er Gatwick, hvorfra man relativt hurtigt og nemt kan komme ind til London. Derudover er det en udmærket lufthavn, hvor der er fint med butikker og spisesteder, når man skal hjem.

Læs hvordan du kommer fra Gatwick til London her.

Luton Airport


Luton er uden tvivl den mest skrabede og værste lufthavn at flyve til & fra i London. Det er desuden den lufthavn, der er mest irriterende at skulle til og fra – samtidig er det ofte den, der er billigst at flyve til fra København. Regn ikke med det store festmåltid i lufthavnen og vær klar på at stå i en lang kø til sikkerhedskontrollen, hvis du flyver fra Luton.

Min guide til transport fra Luton til London er velbesøgt, det kan være lidt af en udfordring nemlig. Der er ingen togstation ved lufthavnen, så man skal med en shuttle-bus 10 minutter hen til Luton Airport Parkway. Derfra kan man dog komme til King’s Cross Station på 35-40 minutter.

Stansted Airport


Så flyver jeg langt hellere til & fra Stansted, der er cirka ligeså langt væk fra London som Luton. Fordelen ved Stansted er dog, at der kører direkte tog fra lufthavnen til Liverpool Street Station i London. På 45 minutter er man således inde i London.

Stansted er en ny lufthavn med et udmærket udvalg af butikker og restauranter. Info om transport fra Stansted til London her.

Hvilken London-lufthavn skal man vælge?

Min personlige rækkefølge er således:

  1. Heathrow
  2. Gatwick
  3. Stansted
  4. Luton

Jeg har aldrig haft fornøjelsen af London City Airport, men den ville naturligvis være nummer 1, hvis der ellers var direkte flyvninger fra København.

Luton er i sandhed en forfærdelig lufthavn at flyve fra, så den prøver jeg at undgå. De andre er glimrende, hvoraf Heathrow naturligvis er den altoverskyggende kæmpe-lufthavn.

God tur – jeg håber, du slipper for Luton 🙂

Du kan søge efter billige flybilletter til London hos Expedia på dette link.

Læs også:

8 tanker om “Flybillet til London – Hvilken lufthavn skal man flyve til?

  1. Mette

    Hej
    Super anvendelig side!
    Har du nogle ideer til hvordan man kommer nemmest – og billigst – fra Heathrow til Oxford (byen)
    Mvh Mette

  2. Nanna

    Hejsa
    Jeg har aldrig været i London, og min kæreste og jeg vil gerne derover og holde nytår.
    Han snakker om at bo tæt på hydepark. Men hvilken lufthavn ville så være nemmest at lande i i forhold til hotellet?
    Mvh Nanna 😊

  3. Camilla

    Hejsa!
    Min søn og jeg skal bo på et hotel nær Oxford Street.
    Hvilken lufthavn ville du sige vi skulle vælge?
    Mvh. Camilla

    1. Kristoffer Føns Forfatter

      Hej Katrine

      Det er rigtigt – der er jo åbnet en rute fra Danmark dertil! Den er helt fin – faktisk går der direkte tog ind til London og det er super billigt.

      Så ingen problemer i at flyve til Southend, jeg ville faktisk foretrække det frem for f.eks. Luton 😀

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.