Det er hårdt at være væk fra sin hjerteklub i Danmark, men abstinenserne fra stadionet på den københavnske Vestegn kan holdes nede ved at se fodbold mens jeg bor i Edinburgh.
Herunder beskriver jeg mulighederne, så du kan lade dig inspirere, hvis du er i Edinburgh (eller Skotland generelt) og gerne vil se fodbold.
Fodbold i Edinburgh
Der er flere gode muligheder for at se fodbold på højeste niveau i Edinburgh. Bedst kendt er naturligvis Hearts og Hibs. Læs min guide til hotel & ferielejlighed i Edinburgh her.
Heart of Midlothian FC
Jeg har set fodbold på Tynecastle en enkelt gang og selvom Hearts vandt 6-0 var det en kedelig omgang. Der var vitterligt ingen atmosfære, så det kan jeg ikke rigtig anbefale.
Hibernian FC
Hibs spiller lige nu (januar 2016) i den 2. bedste skotske række, men ligger til oprykning på 2. pladsen efter Rangers, så mon ikke de rykker op i den bedste række, hvor de notorisk hører hjemme.
Af de mere ukendte fodboldklubber i & omkring Edinburgh finder vi bl.a. Edinburgh City FC og Livingston FC.
Fodbold i Glasgow
Hvis man vil se fodbold med gang i den på lægterne skal turen nok gå et smut til Glasgow. Her er der to legendariske klubber at vælge imellem; Rangers & Celtic. Læs evt min guide til transport fra Edinburgh til Glasgow her.
Celtic
Rangers
Udover disse to giganter findes der bl.a. også Partick Thistle og Queen’s Park, der også hører hjemme i Glasgow.
Læs også:
Premier League tæt på Edinburgh
Det tager halvanden time at køre i tog fra Edinburgh til Newcastle, hvor man kan tage på det enorme St James Park og se de lokale helte spille kamp.
Hvis du overvejer at tage turen, så læs min guide til tog i England & Skotland her.
Er du i Danmark og vil på fodboldrejse til Premier League anbefales det derfor ikke at overnatte i Edinburgh. Se mere om rejser til Premier League bold her.
Planlæg din rejse 👇🏻
- Booking.com er min foretrukne hotel-booking portal med gode tilbud og prisgaranti
- London Theatre Direct er det bedste sted at købe billige musical billetter til de bedste shows i London
- Get Your Guide er en portal, hvor du kan booke billetter til seværdigheder, udflugter på rejsemål og diverse transportbilletter
- Omio er den bedste portal til at købe tog- og busbilletter i Storbritannien
- Rentalcars.com er det bedste sted at få overblikket over priser på lejebiler i Storbritannien
Hej
Jeg læste dit indlæg om fodbold i Edinburgh. Vi kommer derover i efterårsferien og jeg ville meget gerne have billetter til Hearts vs Rangers den 20/10 for 3 adults og 1 under 16. Men hvis du forsøger at købe dem på Hearts hjemmeside får du at vide at disse billetter (+Hibs og Celtic) kun sælges til kunder der tidligere har købt til andre kampe. Er det nogle billetter du kan hjælpe med at skaffe eller har du et tip?
Hej Flemming
Jeg kan desværre ikke hjælpe, men prøv at sende en mail til klubben. Jeg har hørt om flere, der skriver og fortæller, at de er fodboldinteresserede danske turister og så har fået billetter derigennem. Det er heldigvis ikke Premier League, så klubberne synes faktisk det er ret fedt, at der kommer folk fra udlandet og vil se fodbold i Skotland.
Held og lykke med det.