Skal du på storbyferie i Manchester og vil du vide, hvordan du kommer fra lufthavnen til centrum? Det er både nemt, hurtigt og billigt – læs her, hvordan du gør & bestil billet hjemmefra.
Tog fra lufthavnen til Manchester
Jeg anbefaler alle, der flyver til Manchester Lufthavn og skal videre ind til byen, at de blot tager et af de mange tog, der afgår hvert 7. minut i dagtimerne.
Sådan gør du:
– når du ankommer til Manchester Lufthavn skal du blot følge skiltene (tog hedder train på engelsk, hvis du ikke skulle vide det 🙂 )
– billetter til toget kan du enten købe hjemmefra og “printe” i en billetautomat ved perronen. Prisen for en billet, hvis du køber den hjemmefra, er 5 GBP. Man kan også købe togbilletter på perronen, men priserne er typisk højere, hvorfor jeg anbefaler, at du booker den online på forhånd.
Du kan booke din billet hjemmefra her.
– togturen tager cirka 15-25 minutter (afhængigt af hvilket tog du vælger), så er du i Manchester. Du kan se en oversigt over, hvor togene stopper på linket herover, men hvis du skal til centrum af Manchester, vil du (højst sandsynligt) gerne af på Manchester Piccadilly Station, der er den største i byen og placeret i centrum.
Fra Piccadilly Station går der diverse regional tog og trams (sporvogne) videre rundt til resten af Manchester, ligesom der naturligvis holder en hær af taxaer parat til at tage dig videre til dit hotel.
Dette kort viser, hvor Piccadilly Station er placeret i Manchester:
Alternativ transport fra lufthavnen til centrum
Der er naturligvis også mange andre muligheder, når man skal fra lufthavnen til centrum af Manchester. Personligt tager jeg altid toget, da det er til at regne med, er hurtigt og billigt. Ikke desto mindre er der også følgende muligheder:
- Bus – der afgår naturligvis busser fra lufthavnen og ind til Manchester (samt en række andre byer i Storbritannien). Prisen for en busbillet fra lufthavnen til Princess Street (i centrum) er 4 GBP. Det er det velkendte (og pålidelige) busselskab National Express, der står for busserne. De har utrolig mange afgange og kører næsten altid til tiden.Til gengæld tager det over en time at komme ind til byen 🙂 Du kan se afgangstider og bestille din billet online her.
- Taxa – det er selvfølgelig altid en mulighed at snuppe en taxa. Fordelen ved dette er da også, at du kan blive kørt direkte til dit hotel i Manchester og ikke skal tænke over at købe togbilletter etc. Den estimerede pris fra lufthavnen til Manchester City Centre (centrum) er 19.30 pund (ifølge dette website).
Hvis du har spørgsmål til din rejse, så skriv endelig en kommentar herunder 🙂
Se også min video fra Manchester (optaget i september 2018):
Læs mere om Manchester:
Planlæg din rejse 👇🏻
- Booking.com er min foretrukne hotel-booking portal med gode tilbud og prisgaranti
- London Theatre Direct er det bedste sted at købe billige musical billetter til de bedste shows i London
- Get Your Guide er en portal, hvor du kan booke billetter til seværdigheder, udflugter på rejsemål og diverse transportbilletter
- Omio er den bedste portal til at købe tog- og busbilletter i Storbritannien
- Rentalcars.com er det bedste sted at få overblikket over priser på lejebiler i Storbritannien
Hej 🙂
Kan du hjælpe med hvordan, man kommer fra Manchester til London med tog? Evt. hvilke sider der er gode at bestille billetter fra forinden afrejse, når det nu er så langt væk fra? 🙂
Mvh. Annika
Hej Annika
Ja, det kan du tro. Jeg bruger altid Train Genius, når jeg køber togbilletter i Storbritannien. Link til side her: https://storbritannien.dk/link/train-genius
Dér kan man få et glimrende overblik over, hvilke afgange man kan tage og samtidig købe billetter hjemmefra (tit billigere end på stationen), som man så printer ud i billetautomaten derovre. F.eks. kan man godt få en billet, der gælder helt ude fra Manchester Airport til London, hvis du nu lander i Manchester og skal direkte til London.
God tur til det britiske 🙂
Tusind tak for dit svar og for hjemmesideadressen 🙂
Vi lander i manchester airport, og vi er der så herefter 2 overnatninger, da vi skal se kamp på Old trafford.. Herefter har vi så tænkt os tage toget videre til London tidlig morgen den sidste dag.
Hvilken station i manchester er det så bedst at stige på fra? 🙂 Vi bor ikke så langt væk fra Piccadilly station.. Ville du herudover kunne hjælpe med hvor vi skal stå af toget i London? Når jeg skriver London, kommer der et hav af muligheder op med London.. VI har et hotel inde i centrum 😀 På forhånd tak!
Mvh. Annika
Hej Annika
Lyder fedt. Ja, toget til London kører vist faktisk altid fra Piccadilly i Manchester, så dér er I ganske heldige 🙂
Hmm, hvis du lige skriver adressen på jeres hotel i London, så kan jeg tjekke. ‘Centrum’ er lidt svært med London, da ‘centrum’ er gigantisk 😀
Hej igen 🙂
Amen – fantastisk at du er så venlig at hjælpe 🙂 Tusind tak!
Jamen vi har fået et hotel på Rathbone Street 🙂
Det skulle ligge få min. fra Oxford street osv?
Vores hotel i Manchester ligger på Sackville st.
Mvh. Annika
Jeg ville nok stå af på Euston St i London (det er vist også endestationen for mange tog fra Manchester) og derfra måske bare gå til hotellet eller tage en taxa.
God tur
Jeg har nu skrevet en større guide til togbilletter i Storbritannien: https://storbritannien.dk/togbilletter/
Hej
En fin og oplysende hjemmeside. Er lidt i tvivl. Når man booker togbillet hjemmefra, vil man så få tilsendt togbilletten?
Vi er 2, som skal over og se United spille, samt se lidt af Manchester. Vi har 3 overnatninger. Kan det betale sig at købe togkort af en art?
Mvh
Jørgen
Hej Jørgen
Nej, den bliver ikke tilsendt. Man får en booking-kode tilsendt via email. Den skal man så indtaste i en billetautomat i lufthavnen, hvorefter ens købte billetter så bliver printet ud. Det er nemmere end det lyder og tager under 1 minut 🙂 Der er også personale, der kan hjælpe, hvis det endelig er.
Lige til Manchester vil jeg ikke anbefale nogen former for togkort, da man kan gå rundt til det meste i centrum og ellers købe enkeltbilletter til den offentlige transport.
God tur 🙂
Hej. Kan du svare på, hvordan man kommer til Uniteds træningsanlæg i Carrington når man bor i Manchester centrum. Eller evt. fra lufthavnen hvis man tager fra lufthavnen til Carrington, hvis det er nemmere…? På forhånd tak.
Hej Heidi
Det tager lidt over 1 time uanset om det er fra Manchester city (hehe) eller fra lufthavnen, så det er lidt hip som hap. Det ligger sydvest for Manchester, hvor lufthavnen ligger stik syd. Der er ikke særligt langt fra lufthavnen til trænings-området, så overvej en taxa – vil kun tage ca 20 min og nok koste en 10-15 pund, så det er jo ikke galt, hvis I er flere.
Ellers så brug Google Maps’ ruteplanlægger. Her er et link: https://goo.gl/maps/t1CsGqrR8UP2
Hej Kristoffer,
Vi er nogle drenge som skal afsted på en drengerøvstur.
Er der nogle steder som virkelig er værd at besøge i form af, diskoteker og stripklubber?
Vi bor i centrum, på Princess Street.
Mvh
Joe
Hey Joe
Det lyder fedt 😀
Jeg er nok lidt speciel på det punkt, da jeg ikke går så meget på club – er mere til pubs – men når det skal være, så er det ‘indie clubs’ med britisk musik (Oasis, Stone Roses, The Smiths osv)… Dér er Manchester perfekt og i særdeles en club ved navn ’42s’ er god. Ellers har jeg desværre ikke den store erfaring i Manchester – men der er en genial hjemmeside, hvor I kan se en oversigt over forskellige clubs i byen: https://www.designmynight.com/manchester
Hvis I leder efter gode pubber, så tjek min Manchester guide her: https://storbritannien.dk/sevaerdigheder-i-manchester/
God tur 😀
Hej. God infoside! Jeg vil gerne vide hvor lang tid der går ca. fra man lander med fly (SAS) til man står på togperronen ved lufthavnen. Det virker som om de togbilletter man køber på forhånd gælder kun for bestemte tog på et bestemt tidspunkt. Skal man satse på man kan tage toget 30 minutter efter man lander eller er det klogere at regne med en time? Giver det mening?
Hej Sean
Du skal bare vælge den billettype, der er ‘Anytime Day Single’ – så gælder den til samtlige afgange på den valgte rejsedag og man skal dermed ikke skynde sig ud eller bekymre sig ved flyforsinkelse.
Anytime Day Single
Flexible ticket with no time restrictions on when you can travel. Travel is allowed via any permitted route.
Stations you cannot travel through: Southsea Hoverport
You can break and resume your outward journey
Valid on day of travel. Refundable.
Tusind tak, Kristoffer! Sean
Hej hvad ville du gøre hvis du skulle til 19 trafford road(salford) ca 1 km fra old trafford fra Manchester airport. Mvh Tina Steen
Hej Tina
Tag toget til Deansgate (enten Northern eller Transpennine Express) og skift til tram nr 7 mod Media City – stå af ved Salford Quays og så er der under 5 minutters gang til destinationen. Turen tager i alt 47 minutter – det bliver svært at gøre meget hurtigere i taxa (og det vil i hvert fald være langt dyrere).
Hej Kris. Vi er 6 personer, som skal besøge Manchester for første gang i påsken. Kan du sige mig, om det er muligt at få en taxa til 6 personer, og hvordan er prisniveauet generelt for taxakørsel i Manchester? Er det ligeså dyrt som i Dk?
På forhånd tak:-)
Hej Anja
Nej, det er markant billigere at køre med taxa i Storbritannien end herhjemme. Der er ‘store’ taxaer derovre, så I kan godt være de 6 personer på ruten fra Manchester lufthavn til centrum. I kan også pre-booke en taxa hjemmefra her: https://storbritannien.dk/link/minicabit
Hej,
Hvis man bestiller togbilletter fra Manchester lufthavn til Piccadilly station hjemmefra, skal man så tage den afgang man har bestilt billet til, eller er billetten også gyldig, hvis man evt. tager et tidligere/ senere tog?
Hej Jytte
Når du har foretaget søgningen inde på booking-siden, så kan du ude til højre se om din billet gælder til alle tog på dagen eller kun den specifikke afgang.
De helt billige billetter gælder typisk kun til bestemte tider. Hvis du i stedet køber ‘Anytime Day Single’ billetter, så er der ‘fri leg’ hele dagen og mere flexibilitet ✌🏻