Edinburgh er en af mine all-time yndlingsbyer – ikke bare i Storbritannien, men i hele verden. Hvis du endnu ikke har været på rejse til Edinburgh, så er det på høje tid at få booket flybilletten – det er nemlig en helt perfekt storby til en weekendtur!
Jeg har efterhånden dækket Edinburgh en del her på Storbritannien.dk. Du kan således både læse min guide til hoteller & ferielejligheder i Edinburgh, få information om at komme fra lufthavnen til centrum, inspiration til udflugter fra Edinburgh og tips til hvad du kan se på en dag i byen.
Edinburgh rejseguide
Men hvis du ikke vil læse de mange indlæg om Edinburgh her på siden, så kan jeg nu præsentere en video, hvor jeg har samlet alle mine bedste rejsetips til Edinburgh.
Videoen tager giver dig information om alt fra lufthavnstransport til hoteller og seværdigheder. Så hvis du sidder og er i gang med at planlægge din rejse eller du overvejer at booke flybilletten, så tag et kig på Edinburgh rejseguiden i video-format her:
Jeg håber, at du nyder rejsevideoen – det er min første, så den er ikke helt knivskarp, men jeg er sikker på, at jeg nok skal forbedre mig.
Lidt om Storbritannien.dk’s fremtid
Edinburgh-videoen bliver nemlig ikke den sidste fra min hånd. Allerede nu på fredag rejser jeg nemlig til London, hvor jeg i løbet af weekenden skal filme til en serie af Youtube-videoer om den engelske hovedstad.
Jeg vil fortsat skrive indlæg om rejser til Storbritannien her på siden, men hvis du vil ‘have det hele med’, så vil jeg anbefale at du abonnerer på Rejsekris’ Youtube kanal – så får du information, når jeg uploader en ny video og dermed går du ikke glip af noget nyt.
Det er nemlig ikke sikkert, at jeg vil opdatere siden her hver gang jeg udgiver en ny rejsevideo om Storbritannien 😉
Udover at arbejde med rejsevideoer fra Storbritannien går jeg også og roder med et nyt projekt, der ikke handler om Storbritannien – derimod skal jeg samarbejde med Thailand-eksperterne fra Unique Travel om et projekt i en helt anden boldgade…
Dér må du hellere følge med på Rejsekris’ Facebook-side for mere information 🙂
Det var alt for i dag – jeg håber du kan få noget ud af Edinburgh videoen og følger med på Youtube, hvor der allerede i næste uge kommer flere rejsevideoer online på Rejsekris’ Youtube kanal.
Planlæg din rejse 👇🏻
- Booking.com er min foretrukne hotel-booking portal med gode tilbud og prisgaranti
- London Theatre Direct er det bedste sted at købe billige musical billetter til de bedste shows i London
- Get Your Guide er en portal, hvor du kan booke billetter til seværdigheder, udflugter på rejsemål og diverse transportbilletter
- Omio er den bedste portal til at købe tog- og busbilletter i Storbritannien
- Rentalcars.com er det bedste sted at få overblikket over priser på lejebiler i Storbritannien
Super informativ video du har lavet. Perfekt da vi planlægger tur til Edinburgh og højlandet til sommer.
Jaa, det var en rigtig god video du fik lavet. Tusinde tak for hjælpen og informationen.
Jeg skal afsted på mini ferie i 3 dage, og har aldrig været der før. Dette hjalp rigtig meget 🙂 Tak 🙂
Hej Jane
Mange tak! Det glæder mig, at du kunne bruge min Edinburgh video guide 😀
Rigtig god tur til Skotland!
Hej Kristoffer ,
Jeg skal om et par uger have 22 unge spejder med til Skotland. Vi vil gerne ind til Edinburgh by en dag og derfor håber jeg du kan give nogle anbefalinger for vores aftensmads sted. Det må meget gerne være lokal mad der laves og ikke super langt fra stationen (Waverley)
Kan du guide og her?
/Anette
Hej Anette
Det lyder som en god tur – Skotland må være det perfekte rejsemål for unge spejdere!
Min første tanke var, at I skulle forsøge at booke bord på Mother India. Det er, som navnet antyder, godt nok ikke skotsk mad, men til gengæld helt fantastisk indisk og til rigtig pæne priser. Det ligger ca 10-15 minutters gang fra Waverley.
Ellers har jeg nok brug for et cirka budget for at spore mig nærmere ind på en restaurant, der passer til jer. For der er utroligt mange restauranter, men de spænder også en del prismæssigt 🙂
Du kan evt lige sende mig en mail på kf(a)rejsekris.dk – så kan jeg også hjælpe med andre aspekter af jeres rejse til Skotland, hvis I måtte have nogen spørgsmål 🙂