I slutningen af marts bliver det endnu nemmere at komme fra København til Manchester – og billigere. Ryanair åbner nemlig en rute med daglige forbindelser fra Kastrup til Manchester Airport.
Billige fly til Manchester er gode nyheder
Hvis du har læst med her på siden og ovre på Rejsekris.dk, så ved du, at jeg efterhånden er blevet ret stor fan af rejser til Manchester.
Manchester er da også i min top 3 på listen over yndlingsbyer i Storbritannien – de to andre på listen er London og Edinburgh, men jeg kan ikke rigtig rangere dem 1,2 og 3 😀
Så det er i den grad gode nyheder, at der nu kommer mere konkurrence på ruten fra København til Manchester Lufthavn, hvor Easyjet og SAS hidtil har været de eneste aktører.
Ryanair starter flyvningerne fra slutningen af marts og som nævnt er der tale om daglige afgange, der kommer til at være som følger (ja, der er forskellige tider hver dag):
Afgang fra København kl. 23.25 (mandag), 15.10 (tirsdag), 16.45 (onsdag), 22.40 (torsdag), 16.10 (fredag), 23.55 (lørdag) og kl. 16.35 (søndag).
Returflyvningerne fra Manchester finder sted kl. 20.10 (mandag), 11.55 (tirsdag), 13.30 (onsdag), 19.25 (torsdag), 12.55 (fredag), 20.40 (lørdag) og kl. 13.20 (søndag)
Priserne starter fra ca 300 kr, men det er naturligvis uden nogen former for bagage, så selvom det bliver billigt, så er vi ikke helt nede i de priser man f.eks. finder på flybilletter til London.
Dog er det med virkelig gode flytider, hvis man vil på weekendtur til Manchester, hvor man kan holde tidlig fyraften fredag, få en aften i byen, hele lørdagen og så komme hjem i fin tid om søndagen.
Den kommer jeg da personligt uden tvivl til at benytte mig af en del gange.
Hvad kan man se i og omkring Manchester?
Manchester er en af Storbritanniens største byer og i mine øjne den perfekte destination for en weekendtur.
Hvor London er gigantisk og kan virke helt uoverskuelig pga de mange seværdigheder (se min guide til seværdigheder i London), så er Manchester mindre og det er nemmere f.eks. bare at gå rundt i byens centrum.
Der er masser af seværdigheder i Manchester at vælge imellem og man får snildt 2-3 dage til at gå i byens centrum og f.eks. Northern Quarter.
Men hvis du har mere tid til overs og gerne vil opleve noget af den flotteste natur i England, så kan jeg i den grad anbefale at leje en bil og tage til Lake District.
- Se også: billån på Moneybanker.dk
Lake District er i mine øjne et slags “mini-Skotland”, hvor der er høje bjerge, smukke søer og fantastisk hyggelige landsbyer.
Jeg har desværre kun været der på en enkelt dagstur fra Manchester, men det er højt på min bucket-list at komme tilbage og bruge flere dage i området.
Jeg har lavet en lille video fra en tur til Manchester, hvor jeg også spenderer tid i Lake District:
Så udover at bruge tid i selve Manchester, så overvej også en tur til Lake District – og måske også Liverpool mod vest…
Planlæg din rejse 👇🏻
- Booking.com er min foretrukne hotel-booking portal med gode tilbud og prisgaranti
- London Theatre Direct er det bedste sted at købe billige musical billetter til de bedste shows i London
- Get Your Guide er en portal, hvor du kan booke billetter til seværdigheder, udflugter på rejsemål og diverse transportbilletter
- Omio er den bedste portal til at købe tog- og busbilletter i Storbritannien
- Rentalcars.com er det bedste sted at få overblikket over priser på lejebiler i Storbritannien